Hej igen :)

Billedet er herfra

Hold da op det er længe siden, jeg sidst har udgivet noget herinde. Nå, men jeg har fået lysten til at lege på bloggen igen – efter en meget lang pause, hvor jeg (næsten) ikke har skænket den en tanke. Men nu er jeg endelig klar til at vende tilbage igen. Jeg ved dog ikke lige, hvor ofte jeg kommer til at udgive noget herinde. Det skal bare være, når tiden, lysten og inspirationen lige er der.

God aften! 🙂

 

ONE YEAR ANNIVERSARY

8a1695bdb1050fca4ae1a511ceb2e9b9

Stylizimo

For et år siden udgav jeg mit første indlæg her på bloggen (læs det her). I indlægget skrev jeg lidt om billedet herover, og at jeg ofte sad ved mit spisebord og arbejdede i stedet for ved mit skrivebord. I det forgangne år er der egentlig ikke sket så meget med mit ‘kontor’ – der er dog kommet et hvidt fåreskind til på stolen, og det har gjort en kæmpe forskel. Jeg har nemlig siddet på det bløde fåreskind og arbejdet ved skrivebordet ret meget. Dog har jeg i den seneste tid rykket over til spisebordet igen, hvor jeg har udsyn til den solbeskinnede gade – det er der bare et eller andet hyggeligt ved.

BACHELOREN ER I HUS!

2016-01-20 13.18.46

I går blev jeg bachelor 🙂 Det vil sige, at jeg nu har halvanden uges ferie, inden jeg starter på kandidaten den 1. februar. I dag står den ikke på så meget andet end ren afslapning. Jeg er meget træt og udkørt efter at skulle præstere til i går, så det er tiltrængt med en rigtig ‘slapper-dag’. Jeg ville bare lige dele den gode nyhed med jer 🙂

I’M BACK

20160110_113828

Instagram

Jeg ved godt, at jeg nærmest ikke har været aktiv herinde det sidste halve års tid, specielt de sidste to måneder, men jeg håber på at være tilbage, eller i hvert fald mere aktiv herinde og på bloggens Instagram fremover. Jeg har, som sædvanlig, haft ret travlt på studiet, og når jeg kom hjem om aftenen, havde jeg bare mere energi til at se fjernsyn eller være lidt kreativ – jeg er begyndt at hækle lidt, og det er virkelig hyggeligt.

Vend tilbage i morgen, mandag, der venter der jer nemlig en ret lækker lejlighed 🙂

I’M GOING TO LONDON, BABY

536d74ac1ded343f81e5840f4cd1d5c6

Pinterest

I aften tager jeg afsted til London på weekendtur sammen med min kærestes to søstre og mor. Det bliver bare så hyggeligt! Jeg har været der en enkelt gang før: i januar i år med en veninde, og dét var i hvert fald rigtig hyggeligt. Jeg synes, at London er en ret ed by, og hvis jeg skulle flytte til udlandet (men det skal jeg ikke!), så kunne det sagtens være London.

Har I nogle tips til, hvad vi skal lave, og hvor vi skal spise?

DARK BEDLINEN


5a664608c8fb0d9066c7c1b3e27af0364dd33d33dcb98db0465799fde69e4b6e

Pinterest

Dette soveværelse er i mine øjne helt perfekt (hvis man lige ser bort fra det faktum, at der er indrettet et kontor klods op ad sengen). Sengetøjet og tæppet har nogle fantastisk flotte, mørke farver, som jeg er ret vild med. Det er lige til at putte sig i.

Jeg er stadig meget træt hver dag, når jeg kommer hjem efter nogle lange dage – jeg lærer bare så meget hver dag. Men det er bestemt hele udmattelsen værd; det er nemlig drømmestudiet 🙂

SORRY

419d32155d60243580c3032160ea3e8b

Pinterest

Jeg er meget træt for tiden, og det er altså grunden til min manglende aktivitet herinde. Efter jeg startede op på studiet igen, efter min længste sommerferie nogensinde, har jeg desværre ikke haft meget energi tilovers til bloggen. Det må I virkelig undskylde. Jeg håber virkelig, at energien og inspirationen snart vender tilbage. Jeg vil dog lige bemærke, at jeg på ingen måde er træt af mit studie 🙂

I morges afleverede jeg semestrets første eksamensopgave, og jeg overvejer derfor at købe mig en eksamensgave; nemlig de fine, nye krus fra Royal Copenhagen, som jeg viste her. Det er godt nok en ret dyr eksamensgave, men de vil virkelig gøre mig glad 🙂

SEMESTERSTART

eabfa2c42fdeb48e6987c8ce417527a5

Pinterest

Ja, jeg ved godt, at det ikke er mandag, men eftersom semestret startede i dag, så føles det altså ret meget som en mandag. Hele dagen bød på masser af informationer og kaffedrikning til den helt store guldmedalje. Derudover har jeg været ramt af nervøsitet over semesterstarten, som både bød på prøver og nye mennesker. Nu er jeg virkelig træt i kroppen og ikke mindst i hovedet. Derfor har jeg heller ingen inspiration til indlæg – måske det kommer senere i aften?

SIDSTE CHANCE

spar25

Inspiration

I morgen, torsdag, er det sidste chance for at spare 25 procent i Inspiration på alt til spisebordet: glas, stel og bestik.

Jeg var selv ret hurtig til at benytte mig af tilbuddet, og jeg er derfor nu blevet den meget glade ejer af et Blåriflet termokrus fra Royal Copenhagen. I skrivende stund sidder jeg faktisk og nyder min hjemmelavede café latte i det. Det er bare lige som om, at kaffen bliver ekstra god, når man drikker den af sådan et fint krus 🙂