Et lille pip

En lille opdatering fra verdens mindst inspirerende altan. Så den får I altså ikke billeder af, men til gengæld kan i finde masser af flotte altaner lige her.

Dagene her i Kristi Himmelfartsferien skal så vidt muligt spenderes udenfor. I dag har jeg siddet sammen med min kæreste nede i Eventyrhaven her i Odense – og det har simpelthen bare været så skønt! Og nu sidder jeg så med min computer ude på altangangen, og det er med et glas iskold lemonade ved min side.

Jeg håber, I nyder fridagene (hvis I altså er så heldige at have fri).

 

Nyt på væggen

I tirsdags købte jeg en rulle sort papirtape, fordi jeg havde set et billede på Instagram af en tape-kanin på en væg. Jeg fik selv lyst til at lege med tape på vores væg bag sofaen, og her er resultatet. Jeg er selv blevet ret tilfreds med det. Det er en forholdsvis nem og billig måde at forny væggene – og endda uden at skulle have boremaskinen frem.

Hej igen :)

Billedet er herfra

Hold da op det er længe siden, jeg sidst har udgivet noget herinde. Nå, men jeg har fået lysten til at lege på bloggen igen – efter en meget lang pause, hvor jeg (næsten) ikke har skænket den en tanke. Men nu er jeg endelig klar til at vende tilbage igen. Jeg ved dog ikke lige, hvor ofte jeg kommer til at udgive noget herinde. Det skal bare være, når tiden, lysten og inspirationen lige er der.

God aften! 🙂